Samtale handler ikke om at sige noget

Der var engang et mobiltelefonifirma, der hed Mobilix. De havde et skønt slogan (som det hed dengang), nemlig ”Samtale fremmer forståelsen”, som blev fremsagt af den adm. dir. Monique Moullé-Zetterström med klingende fransk accent. For er det ikke dét samtale netop handler om? At udveksle for at forstå hinanden? Ikke nødvendigvis for at finde enighed eller at den ene skal have ret fremfor for den anden, men for at finde ud af, hvem er du og hvem er jeg – hvad står du for, hvordan ser du verden, og hvad står jeg for, hvordan ser jeg verden.

At samtale er at udveksle og dele ideer og lære af hinanden i denne proces. At samtale kræver lydhørhed, altså evnen til at kunne lytte, endnu mere end evnen til at tale. Tale som sådan er envejs! Du har sikkert mødt flere øjeblikkeligt kloge hoveder, der alle taler uden ophør og sjældent holder en pause for at lytte.

Overført til organisationer, så er det, jeg oftest ser, når jeg rådgiver ledere og teams i virksomheder om kommunikation, samarbejde og ledelse: Mennesker, der bruger tiden imellem deres egen tale på at tænke på, hvad de skal sige næst. Altså uden at lytte til, hvad andre siger. Andre igen, der ivrigt griber andres ord, alene som en undskyldning for selv at tale. Ingen lytter.

Hvilken lyttestil har du?

Lytning er mere end 50 % af samtalen. Men sjovt nok er det det element, der bliver lagt mindst vægt på. For når vi taler om samtalen, taler vi kommunikation og hvordan vi får budskabet igennem, selvom den største del af samtalen i virkeligheden handler om at holde sin mund og træne i øret i at lytte. Så hvilken lyttestil har du?

Konversationslytter

Er du konversationslytter, hvor du sidder og spinder dit eget svar, mens den anden taler: Når der nu kommer en pause, hvad skal mit svar så være? Her mister du en masse information, fordi du ikke har hørt, hvad der bliver sagt. Og det svar, du har siddet og forberedt, mens den anden talte, er med stor sandsynlighed ikke længere relevant.

Aktiv lytter

Er du aktiv lytter, hvor du er opmærksom på den talendes non-verbale sprog (som for eksempel xxx) og forholder dig til hele budskabet? Her fortæller du også den anden om, hvordan du hører og opfatter de signaler, der bliver sendt – uden at bringe dine egne vurderinger og fortolkninger ind i det sagte. Og du bruger åbne spørgsmål, der ikke blot kan besvares med et ja eller nej.

Kosmetisk lytter

Er du kosmetisk lytter, hvor du sidder og nikker og siger ‘hm, hm, okay….’ og lader som om, du hører, hvad den anden siger? Behøver jeg at sige, at din tale, når du tager ordet her, er utroværdig – og bliver opfattet sådan – fordi dit kropssprog og tonalitet sladrer om dine tanker, følelser og opmærksomhed.

Kan du genkende din egen lyttestil, og er du bevidst om, hvad der sker?

Hvad er det, der virkelig bliver sagt. Lytter du mellem linjerne, lytter du bag ved ordene. Hvad er intentionen med det, der bliver sagt. Så det ikke kun handler om de ord, den anden kommer med. For vi kan ikke alle sammen være lige gode til at vælge vores ord.

Det er ikke nok at lære sig at sige nye ord, der handler om en bestemt lyttestil, eller læse en bog herom. Du skal træne. Og for at lykkes, kræver det, at du arbejder med dine overbevisninger: hvad er det for en historie, du har med dig. Hvordan ser dit og mit landskab ud? De er altid forskellige.

5 gode råd til en bedre lyttestil

Hvis du gerne vil have gode samtaler, der fremmer forståelsen og skaber deltagelse og ansvar, så

  • lyt med opmærksomhed – hvad bliver der reelt sagt
  • tal med intention – hvad er vigtig for helheden
  • afbryd ikke – nogen har brug for tid til at formulere det, de vil sige
  • stil spørgsmål, der opklarer og afklarer
  • involver alle – lær af hinanden.

Hvis du er interesseret i at finde ud af, hvordan I kan ændre værdiløse enetaler til engagerende samtaler og succesfulde møder, så book mig på 30 24 84 28.

Vil du være sikker på at få fingre i alle posts om samtalen og de gode råd, så skriv dig op her til serien, som sendes løbende i mit nyhedsbrev.