Interaktion_nytårskur

Nytårskur: Kan din humlebi flyve?

I går var jeg til et foredrag med Caroline Ahlefeldt, ganske…eller rettere meget inspirerende. Om sit eventyr med MouseHouse fortalte hun, at nogle gange så kan humlebien bare flyve. Og det fik mig til at overveje, om jeg – hvis jeg var en humlebi – kunne flyve, og det samme spørger jeg dig om:

Hvis du var en humlebi, ville du så kunne flyve?

  • Føler du dig som den heldigste, når du vågner om morgenen – eller er det der med at springe ud af sengen snarere blevet til bare 5 minutter mere?
  • Taler du fra hjertet om det, du laver, om din hverdag – eller spiller hjernen dig et puds og taler fornuft?
  • Har du den balance mellem arbejde, familie, venner og tid til dig selv, som du gerne vil – eller er du tæt på at have aflært, hvad man laver, når man ikke arbejder?

Jeg spørger, fordi mange har så travlt med at arbejde, at de glemmer livet udenfor 9 til 4, eller nok rettere mange flere timer! Og ja, jeg har selv været der…arbejdet flød ind over alt, i så høj grad at jeg glemte mine venner og min familie og ingen interesser havde tilbage, og jeg blev bare mere og mere trist og robotagtigt. Der var så meget, jeg burde og skulle, inden jeg kunne tillade mig at nyde. Mit arbejde skulle i alle tilfælde være udført ordentligt. Alt det har jeg altså først kunnet se senere – også selvom mine forældre på et tidspunkt på min vej ind i arbejdslabyrinten gav mig Jørn Riels “Satans til Higginbottom”, fordi de syntes, jeg grinede for lidt!

Alle får noget ud af, at du har det godt

Derfor inviterer jeg dig til at bruge tid på at evalurere året, der er lige ved at være gået, og finde ønsker frem for, hvordan dit næste år skal forme sig.

Tag 1 1/2 time ud til Nytårskur mandag den 29. december kl. 19.30 og få sagt godt farvel til året, der er gået, og klarhed over, hvad du gerne vil have ud af det næste år. Det er et webinar, så du kan sidde hjemme i sofaen med pen og papir og et glas vin, et tæppe eller hvad nu der gør det behageligt for dig.

Jeg lover dig, det bliver sjovt og øjenåbende og giver dig mod til at gøre noget anderledes, så din humlebi begynder at øve sig i at flyve.

Tilmeld dig via MobilePay – skriv dit navn og din mail-adresse i tekstfeltet – eller tilmeld dig her. Webinaret koster kun 125 kr. inkl. moms. Du modtager et link til webinaret og betalingsinformation, når du tilmelder dig.

Ønsker du en personlig session med mig?

Har du ikke mulighed for at deltage, eller foretrækker du, at det kun er du og jeg, kan du booke en særlig nytårskur-session a 1 ½ time over Skype. Sessionen koster kun 1.180 kr. inkl. moms mod normalt 1.685 kr. med moms, så du sparer 505 kr. Tilbuddet gælder kun i resten af december og januar. Skriv til mig her eller ring på 30 24 84 28 og aftal en tid med det samme.