Kunsten at stille gode spørgsmål

Jeg har tidligere skrevet, at samtale ikke handler om at sige noget. At samtale kræver lydhørhed, altså evnen til at kunne lytte, endnu mere end evnen til at tale. Men der er endnu en dimension i samtalen, som jeg gerne vil plædere for, og det er kunsten at stille gode spørgsmål. Jeg oplever nemlig ofte en manglende bevidsthed om brugen af spørgsmål og deres kraft, når jeg rådgiver ledere og teams i virksomheder om ledelse, kommunikation og samarbejde.

Gode spørgsmål fremmer samtalens kraft

Spørgsmål skaber samtalen. De enten inviterer ind til deltagelse, åbenhed, nysgerrighed og undersøgelse sammen – eller de udelukker og ekskluderer deltagelse, åbenhed, nysgerrighed og undersøgelse sammen. Hvilken type samtale vil du helst deltage i?

Det handler ikke kun om at stille åbne spørgsmål (formuleret med hv-ord) frem for lukkede (kan besvares med ja/nej), men også hvilke typer af åbne spørgsmål du bruger.

Hvorfor blev hvorfor sendt uden for døren?

Mange er efterhånden blevet gode til at stille spørgsmål med hvordan, hvor og hvornår. Det giver vigtige processpørgsmål, der med svarene fortæller os vejen fra A til B. Så langt, så godt. Men der mangler ofte ‘noget’ i disse samtaler; ‘noget’, der pirrer og tirrer nysgerrigheden frem, og den (altså nysgerrigheden) får vi vækket med hvorfor-spørgsmål.

Det er som om, hvorfor har været sendt uden for døren i en periode. Enten fordi vi ikke tør bruge det af frygt for at fremstå udvidende eller opponente i forhold til ledelsen, eller fordi vi har taget en coach-uddannelse, hvor vi er blevet fortalt, at hvorforspørgsmål er ‘no go’, hvilket vi fejlagtigt er kommet til at overføre til andre situationer. Nu vil jeg gerne opfordre til, at hvorfor bliver inviteret ind igen.

Hvorfor- og hvadspørgsmål er mindst lige så vigtige at stille, fordi de åbner vores øjne for, hvordan ting fungerer, og øger vores opmærksomhed og forståelse af sammenhænge. Tænk blot på, hvordan du som barn spurgte om hvorfor til (næsten) alt…fordi du var nysgerrig. At stille den type spørgsmål giver os viden om formål. Og tydeligt formål og kontekst bringer klarhed og fokus – noget, der konsekvent er efterspurgt mere af i organisatoriske sammenhænge…hvem husker ikke historien om stenhuggeren, der hugger sten, og stenhuggeren, der er med til at bygge en katedral?

Det er nemlig et faktum, at vi lærer mere og handler hurtigere, når vi får lov til at involvere os aktivt og bevidst. Det gør vi, når vi får stillet gode spørgsmål. Og du som spørgsmålstiller opnår mere mening og styrker relationerne på alles vegne – og som ekstra bonus endnu større effekt (så pas på, hvad du spørger om).

5 gode råd til gode spørgsmål

  1. Afdæk formål og intention med spørgsmål, der begynder med hvorfor og hvad
  2. Afdæk proces og mål med hvordan, hvornår, hvor og hvem
  3. Inddrag alle dem, det handler om og som berøres
  4. Lyt med opmærksomhed til, hvad der reelt bliver sagt
  5. Tillad pausen til refleksion – det er her, vi er kreative og udvikler

NB Husk også at spørge ‘hvorfor ikke’ og ‘hvad nu hvis’!

 

Hvis du er interesseret i at finde ud af, hvordan I kan blive bedre til at stille gode spørgsmål og skabe større effekt, hvor nye ideer fødes, nye perspektiver dukker op, eller hvor der sættes lys på gamle rutiner eller  vanetænkning, så book mig på 30 24 84 28.

Vil du være sikker på at få fingre i alle posts om samtalen og de gode råd, så skriv dig op her til serien, som sendes løbende i mit nyhedsbrev.