De glemte samtaler koster virksomhedens succes

Vidste du at hele 87 % ikke er fuldt engageret i deres arbejde? Det viser en undersøgelse foretaget af Great Place to Work. Hos Interaktion tror vi på, at det er samtaler, der skaber virksomhedens succes. Og derfor udfordrer vi den måde, alt for mange virksomheder arbejder på i dag. Vi udfordrer jer til at holde flere og bedre samtaler om det, der betyder noget. Når vi først besøger virksomheder, oplever vi nemlig gang op gang, at der er fokus på system og resultat fremfor vision, formål og mennesker. Og det koster dyrt at glemme samtalerne.

Samtalerne, der ikke bliver holdt, handler oftest om

  1. forventningsafstemning, fordi vi tror, vi har samme forståelse af, hvem der gør hvad. Du har sikkert mødt karussellen: “Jamen, jeg troede, at Lars fra Lageret gjorde det”, og Lars siger: “Jamen, var det ikke Peter fra Salg, der skulle gøre det” og så videre.
  2. det, du tror, ikke er vigtigt – som for eksempel at gå rundt og sige: “God morgen, hvordan går det her på kontoret?”. Det kan betyde en god eller dårlig dag hos din medarbejder, at du giver vedkommende opmærksomhed, og du samler uvurderlig information som leder og beslutningstager.
  3. noget, der er bøvlet – eller korrektionssamtalen i forbindelse med sygefravær, manglende produktivitet eller fordi en medarbejders handlinger ikke harmonerer med virksomhedens værdier.

Det har mange og store konsekvenser at glemme samtalerne

  • Lav produktivitet og kvalitet
  • Demotiverede medarbejdere
  • Høj medarbejderomsætning
  • Manglende kundeservice
  • Dalende omsætning

Og selv skal du bruge meget mere tid på indvendingsbehandling, og fordi du tror, du selv skal have løsningen på alt, kommer du til at tage uhensigtsmæssige beslutninger. Desuden kommer du til at tegne et andet billede af dig som leder og menneske end den, du egentlig er, fordi medarbejderne opfatter dig som en anden.

Så hvorfor ”glemmer” vi samtalerne?

Vi ‘glemmer’ samtalerne af to forskellige årsager. De kan være på spil samtidig, og om det er den ene årsag eller den anden årsag, der kommer først, vil være en diskussion om hønen eller ægget. Årsagerne er enten rationelt begrundet eller relationelt begrundet.

De rationelt begrundede handler i 9 ud af 10 tilfælde om travlhed med driften. Så den parkerer vi her. De relationelt begrundede årsager handler om os som menneske. Det, vi oftest ser, er, at det skyldes, at der er noget på spil i os (det handler om frygt), at vi mangler tillid og tro på egne evner (det handler om selvværd), at vi er bange for medarbejderens reaktion – og/eller de andres reaktion (det handler om anerkendelse), og at vi er bange for at overskride grænsen til det private (det handler om grænsesætning).

En samtalestrategi giver dig succes

Begynd at tage samtalerne. Start i det små. Sæt fokus på

  • Lytning: hvad kræver det virkelig at lytte?
  • Respekt: Hvad betyder det i praksis?
  • Åbenhed: Hvad bliver muligt, når vi tilsidesætter vores overbevisninger
  • Italesættelse: Hvad sker der, når vi taler om det, der er sandt for os?

Og så kan du få hjælp af os hos Interaktion til at få en personlig samtalestrategi, der giver dig tydelighed i ord, handling og intention. Med en personlig samtalestrategi er et kort intensivt forløb, der består af 3 face to face rådgivning, skriftlig kommunikation om en specifik udfordring og efterfølgende telefonrådgivning om en helt konkret sag, hvor du skal øve dig i at sam-tale. Ring til Thine på 30 24 84 28 og book en aftale.

Hvis du er interesseret i at finde ud af, hvordan I kan ændre sniksnakken og værdiløse enetaler til engagerende samtaler og succesfulde møder, så book mig på 30 24 84 28.

Vil du være sikker på at få fingre i alle posts om samtalen og de gode råd, så skriv dig op her til serien, som sendes løbende i mit nyhedsbrev.